Eurospeedway Lausitz 04.04-05.04.2010
Så er jeg lige vendt tilbage efter en vellykket test på Eurospeedway Lausitz med Nordgren Racing Team som i år stiller en top-kittet Honda RS125R til rådighed for mig. ( mod betaling selvfølgelig )
Vi ankom lørdag omkring kl 14, og så gik min far og teamet i gang med at skrue, der var lige nogle småting der skulle fikses før jeg kunne komme ud at køre om søndagen, men det fik de hurtigt ordnet så raceren og jeg selv var klar.
Søndag morgen gik det godt og jeg lærte banen og raceren at kende, og det var også det vigtigste for det første pas, jeg kørte i C gruppen, som alle nyankomne skulle starte i, og var klart en af de hurtigste efter de første 2-3 pas, men fik desværre ikke lov at rykke en gruppe op, da der var mange i gruppe B.
Efterhånden som første test dag skred frem, kørte jeg hurtigere og hurtigere og lærte både racer og bane bedre at kende, raceren kører super godt og teamet havde indstillet den så den passede mig næsten perfekt, der skulle lige ske lidt små justeringer med styrdæmperen. Vi missede et enkelt pas på grund af regn, men ellers var vejret godt, lidt koldt og blæsende, men tørt.
Mandag øgede jeg tempoet og følte mig super godt tilfreds på Honda’en, jeg begyndte at bremse senere, være tidligere på gassen og lægge den en smule længere ned, men vejret var koldt så helt ned på Dunlop dækkanten nåede jeg ikke. Efter frokost pausen fik jeg lov at rykke op i gruppe B, men i første pas gik motoren i stå, heldigvis lige inden pitten så jeg kunne trille ind. Min far og teamet fik fikset Hond’en på en time og så var den klar til dagens sidste pas og så var det ud og give den gas, og det gjorde jeg så, jeg fik forbedret min første tid om søndagen med omkring 8 sekunder til om mandagen, super vellykket test.
Jeg glæder mig nu til min nye skræddersyede D-Wears dragt kommer, fordi min Dainese dragt er en smule for lille.
Herunder et billede taget af fotograferne på stedet, udenpå ligner Hondaen sig selv fra sidste år, men indenunder er der virkelig sket store forandringer, den er blevet hurtigere og også meget mere styrevillig.